Venstreorienteret

Venstreorienteret

Før 1945 var venstreorienteret nogenlunde synonymt med socialistisk. Man kunne regne med, at de venstreorienterede også kaldte sig socialister i den præcise betydning: ’tilhænger af statsovertagelse af varefremstilling’ (fabrikker og landbrug). Det kan man ikke i dag. De fleste tilhængere af f.eks. SF kaldes og kalder sig venstreorienterede, men de fleste af dem går ikke ind for statsovertagelse i stor stil.

I dag betegner venstreorienteret holdningen ’DEN SVAGE HAR ALTID RET’. Og den svage er = ’den prestige- og magtmæssigt svage’. Den venstreorienterede støtter derfor eleverne imod lærerne, og lærerne imod rektorerne, og rektorerne imod regeringen. Arbejdere imod arbejdsgivere. Indvandrerne imod hjemme-danskerne. Menige imod officerer. Små butikker imod koncerner. Patienter imod sygeplejersker, og sygeplejerskerne imod overlægerne, og overlægerne imod regionen. Grønlænderne imod danskerne. Kvinder imod mænd. Negroide imod de hvide. Kort sagt: Med den pressede citron imod Cadillac’en.

Den venstreorienterede bryder sig selvfølgelig ikke om mord og voldtægt, men hans hjerte banker alligevel for de kriminelle imod staten.

Der er ikke tale om minoritet imod majoritet. Kvinder er jo ingen minoritet. Skoleeleverne vs. lærerne heller ikke. Der holdes med jøderne i Danmark imod muslimerne, mens det i Mellemøsten er omvendt: Méd de mange muslimer imod de få jøder (som er de stærke).

Der er heller ikke tale om at holde med ofre imod plageånder. Børn er jo ikke umiddelbart ofre i vort samfund. Men vor ven til venstre støtter varmt de små.

USA bliver naturligt de venstreorienteredes evige prygelknabe, for USA er jo stærkere end alle andre.

LIGHED må nødvendigvis blive de venstreorienteredes mål, for den svage må selvfølgelig ikke støttes så meget, at han bliver stærkere end den fhv. stærke. De går dermed ikke ind for f.eks. matriarkatet, hvad der bl.a. ses ved, at de billiger, at mænd har fået større myndighed over deres børn ved skilsmisser.

Professor i dansk sprog og litteratur Lars Brink

Jørn Pedersens tanker og kommentarer